Opskrifter

  • Syltede Jalapenos

    Dette er en simpel opskrift på syltede Jalapenos i skiver.

    De kan benyttes til at “spice” dine måltider op – jeg bruger dem specielt fordi at jeg har en kæreste der ikke er til “spicy” mad, og jeg kan så tilføje et nyt kapitel til den mad vi spiser.

    Ingredienser

    • 8-10 grønne Jalapenos
    • 1 kop hvidvins-eddike
    • 1/4 kop oliven-olie
    • 5-10 pepperkorn
    • 2 fed hvidløg
    • 1/4 kop vand
    • 1 skefuld hav-salt
    • Lauerbærblade

    Vejledning

    Vask dine chili, og skær dem i skiver (mellem 1/2 og 1 cm). Placer dem i et skoldet sylteglas med patent låg, sammen med et lauerbærblad.

    Hæld eddike, olie og vand i en gryde og tilføj salt, peperkorn og hvidløg. Varm det op til kogepunktet og lad det simre i et par minutter. Tag gryden af og hæld det over dine jalapenos i sylteglasset.

    Luk låget med det samme.

    Sæt en gryde vand over (8-10 cm vand op i gryden) og bring den i kog
    Fyld en anden gryde eller skål med vand og is.

    placer nu sylteglasset i gryden med det kogende vand, og lad det stå der i 5-10 minutter (jo længere tid der står der, jo bedre konservering – jo kortere tid det står der, jo mere sprøde bliver de)

    Tag så sylte-glasset op og placer det i isbadet, for hurtig afkøling (hjælper til med at beholde noget sprødhed).

    Når det er kølet kan du tørre det af, og placere det i køleskabet. Husk at opskrifter med olie i kan “klumpe sammen” når de køles – tag dem ud af køleskabet inden de skal bruges, og olien vil blive til væske igen.

En verden af frø