Omplatning

Dine planter skal omplantes fra tid til anden for at sørge for den optimale vækst. Første omplanting er når din plante har 4-6 blade, hvad enten du har startet i en lille potte, en grobrik eller i en mælkekarton. En potte med en diameter på ca. 8-10 cm er det næste skridt.

Her kan din chili hygge sig i minimum et par uger, alt efter hvilken sort der er tale om. Chilier som Golden Cayenne og Early Jalapeños vokser typisk hurtigere end f.eks Tabasco.

Når du har omplanten dine chilier første gang har de en passende størrelse til at du kan begynde at gøde dem en gang om ugen. Jeg bruger selv “Chili Focus”, men man kan sagtens benytte sig af tomat gødning, og så halvere dosen i forhold til hvad de anbefaler til tomater.

Hvis man ønsker at sine chilier opnår sit fulde potentiale i forhold til størrelse, kan man omplante sine chilier til større potter så snart man kan se at plantens rødder har noget bunden af dens nuværende potte. Det er lidt en balance gang i forhold til plads – specielt hvis man ikke har mange solrige vindueskarme. Jeg har selv 1½ vindueskarm jeg kan benytte, og i år er der ca. plads til 25 chiliplanter. Så det kan lade sig gøre.

Chilien gror i størrelsen alt efter den mængde jord den har til rådighed. Så man bestemmer selv hvor stor man vil have sin plante – hvis man vil ende op med mange krukker, vil jeg anbefale at man minimum går efter ca. 5 liter. Det giver en fornuftig størrelse chiliplante med tilsvarende udbytte. Hvis man har få planter (og pladsen til det), så ville jeg tag den største potte jeg kunne finde.

De første blomster

Efter 6-10 uger vil dine chilier begynde af få sine første blomster. Hvornår afhænger af sorten samt hvor meget sol og næring planten har fået. Der er lidt delte teorier om hvordan man får sin chiliplante til at yde optimalt, men der er enighed om at man skal “nipse” de første blomster af. Dette gøres for at tvinge planten til at tro at den ikke har fået formeret sig og derved vokser yderligere med endnu fleres blomster, og i sidste ende chilier. Hvis man ikke “nipser” de første blomster risikere man at planten for dværgvækst – det vil sige at den stopper med at vokse efter de første chilier er på vej.

Andre siger at man skal “nipse” blomster indtil man synes sin plante har en passende størrelse – så mit råd er bare at man fjerner minimum de første 8-10 blomster. Jeg har i år selv testet med to “Candlelight” chilier, samme størrelse og samme krukke hvor jeg kun fjernede de første blomster på den ene. Rent størrelses mæssigt er de ens, men der er nu dobbelt så mange blomsterknopper på den hvor jeg fjernede de første. Om det er et tilfælde er ikke til at sige, men det virker som om den har sat mange flere side skud hvor der nu er knopper.

Skriv et svar